Information om H.U.R.K.

Hornum-Ulstrup Rideklub er en velfungerende og aktiv rideklub for børn, unge og voksne med interesse for heste og ridesport. Vi tilbyder et aktivt fritidstilbud med undervisning for alle aldre i forskellige ride-discipliner og niveauer

Klubben vægter højt, at ridning skal være for alle og at fællesskab, respekt og godt kammeratskab er i fokus. En klub, hvor hensyn og hjælpsomhed er nødvendigt, for at klubben fungerer optimalt.

Det er vigtigt at alle tager ansvar efter evne, for at klubben fortsat skal være et skønt værested for heste og mennesker.

Klubben er medlem af Dansk Rideforbund (DRF), der hører under Dansk Idrætsforbund (DIF). Det betyder at klubben er underlagt de til enhver tid gældende DRF-regler og vedtægter.

Vi er ca. 200 medlemmer og er flot repræsenteret på såvel klub-, distrikts - som landsplan, og ryttere fra Hornum hiver ofte placeringer hjem, både i dressur og springning for pony og hest.

 

Har du spørgsmål til at starte undervisning i rideklubben, kan du kontakte vores undervisningsansvarlige på mail: undervisning.hurk@gmail.com

Du kan også finde den undervisningsansvarlige under menuen kontakt.